Maden

Menu

Maden på ruten

Menuen består af omhyggeligt udvalgte ingredienser fra lokale leverandører, der arbejder ud fra de samme værdier som os - nemlig bæredygtighed og lokal forankring i fokus.


Nyd en kulinarisk rejse gennem vores tre-retters menu, der er skabt med fokus på lokale, sæsonbestemte og økologiske råvarer. Vi planlægger menuen omkring det grønne, og tilføjer derefter fisk og skaldyr, af og til kød.


Vi bestræber os på kontinuerlig kreativitet, og vi lader os derfor inspirere af sæsonens friskeste råvarer og tilpasser menuen derefter.

Nedenfor kan du se et eksempel på en menu for en af vores ture.

TOUR DE CPH - Amar' downtown

ENTRE (Kalvebod Bølge)
Venø østers med tangrogn og hyben, ledsaget af æbletern med citron og hyldeblomstolie.


FORRET (Rockerborg, Amager)
Grillet Zapito squash og tomattatar, frisk basilikum, honning-syltede løg og ristede pinjekerner med ramsløgskrutoner. (Vin fra Vejrhøj Vingård)

HOVEDRET (Nokken/Amagerfælled)
Vegetarisk "Brændende kærlighed" med kartoffel/jordskokkemos, røget svampebacontern, stegte løg, frisk persille, rugbrød og hjemmelavet ketchup. (Øl fra lokal mikrobryggeri)

AFSLUTNING (Svajerbar)
Sømandskaffe og skibsbeskøjt overtrukket med Mikkel Fries Holm chokolade - rødvin og ost